D.
12/13-03-2009: Luna
er blevet parret med Bei Wei Botai.
Vi
fik foretaget progesterontest på
Luna, da hun er meget vanskelig at
læse mht. det rigtige
parringstidspunkt. Dyrlægen og Botai
var dog enige om, hvornår det var
den rigtige dag og der skulle ikke
lang tids kurtiseren til, før den
unge, men erfarne Don Juan, fik sig
charmeret ind på den ikke helt så
erfarne prinsesse.
Botai
var på besøg i to dage og det var et
forelsket par, der måtte tage afsked
i døren, da Botai vendte næsen hjem
mod Jægerspris. Hvis det passer, at
en chowtæve skal være forelsket i
sin hanhund, før det lykkes - ja, så
er der klart grund til, at det
at tro på gevinst.
D.
01-05-2009: Luna
har mave på. Hun er allerede med to
uger igen besværet og synes livet er
lidt hårdt, men det afholder hende
dog ikke fra med sædvanlig iver at
føre an på lufteturen.
D.
11-05-2009: Fødekassen er klar -
klik her!
D.
15-05-2009:
Endelig er de kommet frem i dagens
lys, de små. Det har været en lang
ventetid og opblokningsfasen har
været uudholdelig og lang, men endelig
ligger der fire skønne hvalpe i
kassen.
Luna virker godt tilfreds med sit
første kuld på fire. To hanner og to
tæver. Den ene han er sort, mens
resten af kuldet er røde.
D.
16-05-2009 - Dag 1:
Glæden er vendt til sorg. Luna er
død fra os og hvalpene og nu
forsøger vi, at give hvalpene den
bedste start i livet under de givne
omstændigheder.
Det er usigeligt hårdt, men i sorgen
kan vi glæde os over fire
livs-kraftige hvalpe, der tager godt
på og fungerer på alle måder. Det er
det, vi koncentrerer os om nu.
Tabet
er Luna er ubærligt.
D.
19-05-2009 - Dag 4: Lunas hvalpe er kommet
over de første tre kritiske døgn og
det er nogle seje små kravl. De
spiser godt og fungerer på alle
måder. Tessa hjælper med pasningen,
men er ret forsigtig endnu. Hun har
aldrig selv haft hvalpe og det er en
helt ny verden for hende.
D.
22-05-2009 - Dag 7: Hvalpene spiser stadig
godt og det er utroligt, så hurtigt,
de bliver større. I dag er de en uge
gamle. Det har været dejligt at læse
dyrlægers udsagn for, at de har
ligeså gode chancer for at klare sig
godt gennem livet, som hvis de var
fostret af deres mor.
D.
23-05-2009 - Dag 8: Netop som vi er begyndt
at tro på, at hvalpene nok skal
klare sig, holder den lille tæve op
med at spise fra det ene måltid til
det næste. Hun indtog lidt mad, men
mistede interessen for sutten efter
få ml. Først var vi ikke så
alarmerede, da de lidt på skift har
haft et enkelt måltid, der ikke var
den store succes og det har de så
indhentet gangen efter. Hun var
stadig aktiv og varm. Næste måltid
var ikke bedre og nu begyndte vi at
blive urolige og holdt meget øje
med, om hun selv fandt ud af at
holde sig varm med de andre og
ellers fungerede. Og så blev hun
tvangsfodret med en pipette i stedet
for sutteflasken, så vi var sikre
på, hun fik mad. Efter
tvangsfodringen, der tog en helt time,
begyndte hun at blive slap og vi
holdt hende mod vores hud hele
tiden, så hun ikke blev kold. Men
hun ville ikke mere og kl. 6 i
morges kun en uge efter hendes mor,
døde hun. De to hanner og den sidste
tæve har ingen tegn på ikke at ville
livet, men nu er vi blevet mindet
om, hvor hurtigt, det kan gå den
forkerte vej.
D.
26-05-2009 - Dag 10: Hvalpene
begynder at bruge næsen, når vi
tager dem op. Og de synes allerede,
de er for store til fødekassen, så
de fleste timer tilbringer de spredt
ud over
gulvet.
D.
29-05-2009 - Dag 13: Vi har vores op og
nedture, men heldigvis er det dog
mest op. Hvalpene tager det på, de
skal og de er store og stærke. På
trods af det, har vi nu et par gange
måttet haste til vagt-dyrlægen,
fordi én af dem uden synlig grund
pludselig nægter at sutte på
flasken. De har så fået et par
måltider med sonde og så er de helt
oppe på dupperne igen.
Nu har vi selv fået udstyret hjem
og lært at lægge sonden - det må være
den bedste sikring imod at få brug
for det igen.
Det første øje har glimtet inde bag
et øjenlåg. Det var tæven, der lige
skulle se verden, men skyndte sig at
lukke af for den igen. Og de søger
væk fra sovepladsen for at gøre
deres toilette. NICE!
D.
29-05-2009 - Dag 15: Nu virker
slikke refleksen og i nat fik den
røde han sin første selvhjulpe tår
vand. De har alle små sprækker, der
hvor øjnene kommer til at sidde.
D.
03-06-2009 - Dag 19: Der sker bare
så meget i disse dage. Alle tre har
fået øjne, spidser af tænder pipper
frem i gummerne, de snuser rundt i
kassen for at finde hinanden og
tæven kan helt klart høre, når vi
taler til hende. De er alle helt
oppe at gå på benene og klarer uden
problemer rampen op i fødekassen og
det glatte trægulv. Drengene er dog lidt
bagefter.
De finder mere og mere selv ud af at
gøre sig rene, men de sørger for at
holde os i sving alligevel og mere
end fire timer går det ikke at
trække måltiderne. Selvom alle
dyrlæger skriver, de godt kan nøjes
med hver 6. time nu.
D.
05-06-2009 - Dag 21: Det var sjovt
at lukke op til hvalpegården her til
morgen, for straks de fik øje på
mig, kom de stormende på deres
usikre ben - helt tydeligt med
genkendelsens glæde. Tidligere har
det været lugten, der tiltrak dem,
men i dag, kunne de høre og se, det
var deres madmor, der kom.
Vores familie kiggede forbi og niece
Mette havde lille Tobias med på bare
to måneder.
D.
06-06-2009 - Dag 22: Så bliver der
leget - i dag greb tæven tydeligt
fat i nakken på den sorte og ruskede
ham godt og grundigt. Han fik ikke
et ben til jorden.
D.
07-06-2009 - Dag 23: Vi øver os på
at spise rigtig mad. De seneste dage
er det blevet til lidt tater, ostehaps og hvalpefoder blendet med
oksekød og modermælk. Det er dog
ikke fin nok til vores lille tæve,
så i morgen prøver vi med Hills vådfoder. Teknikken mestrer de dog
alle tre, men det er nu mere
hyggeligt med flasken. De er nu
flyttet fra stuen og ud i køkkenet
til et mere tisse-tårs-venligt
underlag.
D.
11-06-2009 - Dag 27: Det går
bare så stærkt nu. Vi har haft nogle
logistiske udfordringer, fordi vores
dejlige hundepasser nabo er blevet
syg og måtte på hospitalet. Og da vi
pludselig kun havde én bil, var det
lidt svært at få det hele til at
hænge sammen.
Der bliver spist en masse fast føde
og hvalpene har allerede fået smag
for meget forskelligt mad.
Hovedbestanddelen er Hills, som de
dog snart skal vænnes fra for at gå
over på hvalpepiller. De elsker
stadig at få flaske et par gange om
dagen.
De er nogle værre kælepotter og vil
rigtig gerne sidde i arm og hygge.
Michael og Fie var på hvalpekig, så
det var rigtig hyggeligt.
D.
13-06-2009 - Dag 29: I går var
Anette og Nigel på besøg. Det lader
til, den sorte, der måske skal
kaldes Anton, flytter til Sjælland.
Det bliver hårdt at sende ham helt
derover, men han vil blive glad for
sine nye mennesker. De er allerede
faldet for ham.
Senere kom Janni med Ea på bare 1 år
og 4 måneder - hun var faktisk
rigtig god til de små hvalpe.
I dag var det Chewbaccas mennesker,
Mai-Britt og Henrik, der kom forbi.
Der er sket så meget, siden de var
her sidst for tre uger siden. Ca. 1½
kg. mere hund og fra at være en
lille hjælpeløs pølse, er han blevet
en stor viljefast fyr.
Vi tager hvalpene ud, hvor gang de
skriger og så sætter de sig med det
samme og sk... eller tisser. De er
rigtig dygtige, er de.
D.
14-06-2009 - Dag 30: Vi har
ventet på det længe - altså dagen,
hvor den lille hale fiser rundt på
enden af hunden, når den hører vores
stemme. Og endelig skete det. Først
var det Anton, der logrede helt vild
til Preben - bagefter endnu vildere
til Tufai. Så stemte Chewbacca i
koret. Men lille Hsin Te mestrer
endnu ikke teknikken. Jeg tror, det
bliver i morgen, hun logrer til MIG!
D.
20-06-2009 - Dag 36: Nej, hvor
sker der dog meget. Hvalpene er mere
aktive og tager nogle gevaldige
løbeture på plænen. Anton spurtede
glad afsted for fuld skrue tidligere
i dag. Hvorfor - ja, fordi man kan!
Hele haven er tryg efterhånden og de
tør går ned i det fjerneste
hjørne uden søskende eller andre
støtte pædagoger. Først lidt
tøvende, men nu fulde af selvtillid.
Mange hænder har været på
klappebesøg. Nye hver dag - alle
aldre, størrelser og afstøbninger.
Og de små nyder opmærksomheden.
Støvsugeren er dog det farlige
element i en ellers helt tryg
hverdag.
Ushi tager ansvar og er hvalpenes
beskytter, når der kommer gæster
Hvalpene er ikke længere
interesserede i flasken.
D.
23-06-2009 - Dag 39: Under
morgenturen i haven, får Hsin Te
pludselig øje på mig fra den
fjerneste krog af haven. Hun spurter
for fuld skrue på sine korte ben hen
til mig, hvorefter hun stiller sig
foran mig og logrer som en gal.
Livet er da dejligt.
Ushi tager mere og mere ansvar og er
endda begyndt at lege med de små.
Hendes favorit er dog Hsin Te -
måske fordi jeg allerede har
fortalt, at det er hende, vi skal
beholde.
D. 27-06-2009 - Dag
43: Chewbacca fik besøg i dag. Hans
familie fra Randers var på fransk
visit og han fik vist sig fra sin
pæneste side. Han er lidt en
baryler, der måske skal bruge lidt
tid på at lære, hvad nej betyder.
Men Mai-Britt og Henrik kan lide at
få nogle udfordringer, så de skal
nok finde ud af det, de tre. I hvert
fald er de endnu ikke skræmt helt
væk og kommer og henter ham d. 10.
juli. Hvis de kan finde ham. LOL
D.
28-06-2009 - Dag 44: Vi var i
byen i aftes - for anden gang i de
seks uger, vi har haft hvalpene. Det
er underligt at være væk fra dem så
længe og uden Ushi og vores dejlige
nabo, var det ikke muligt. Selvom de
selv sørger for at komme ud og ind
efter behov gennem hundelemmen, så
mangler de trods alt selskab og skal
fodres. De var vildt glade, da vi
kom hjem og halerne kørte rundt over
hele linjen.
Anton havde øvet sig på at få ørerne
op at stå hele aftenen og i morges
lykkedes det. To små tykke trekanter
stræber mod himlen. Han er en dygtig
lille dreng.
Generelt er hvalpene meget mere
interesserede i at lege med os nu og
ikke kun med hinanden.
D.
01-07-2009 - Dag 47: Så gik
turen til dyrlægen. Da hvalpene er
opfostret på modemælk, blev vi
anbefalet at vaccinere allerede nu
og så fik vi chippet og lavet
sundhedstjek på samme tid. Dyrlæge
Peter Weis blev glad for at se
hvalpene, da klinikken jo har fulgt
forløbet fra før, vi besluttede, at Luna skulle parres. Peter Weis er
schæferhundemand, men der er ingen
tvivl om, at Luna havde en helt
speciel plads også i hans hjerte.
Den dyrlægefaglige vurdering er, at
det er nogle dejlige hvalpe i fin
foderstand. Han har absolut intet
negativt at
bemærke. Begge hanner har
testiklerne på plads i pungen.
Men pyh, hvor var det varmt for
hvalpene. Først turen i bilen,
dernæst laaang tid på klinikken og
så turen hjem igen. Begge hanner
synes ikke bilkørsel er et hit, men
de blev da ikke køresyge. Hsin Te
forsøgte at trøste og slikkede sine
brødre omsorgsfuldt undervejs.
D.
03-07-2009 - Dag 49: I dag fik
hvalpene ormekur og det skal de have
to gange mere. Næste gang her, men
den sidste gang, har vi fået små
pakker med fra dyrlægen til hver
hvalp, som skal med til deres
nye hjem.
Hold da op, hvor er der ulykker i
krabaterne nu. De er gode til at
finde på i flok og når temperaturen
ellers tillader det, har de krudt i
rumpetterne.
Måske Ushi snart skal have hvalpe -
hvis ikke, ja så er det ikke Antons
skyld. Han har gjort sit bedste hele
dagen.
Der er kun en uge til Chewbacca
flytter til Randers - det er
naturligvis dejligt, han får et godt
nyt hjem, men det bliver sørme svært
at undvære ham.
D.
10-07-2009 - Dag 56: Otte uger
er bare fløjet af sted. I dag måtte
vi tage afsked med Chewbacca, der er
flyttet til Randers. Han bliver
bybo og møder du en lille frækkert på
din vej lige omkring regnskoven -
ja, så er det sikkert ham.
Han skal lære at begå sig med to
ældre katte, men han har jo allerede
været i den bedste lære med vores
egen Olsen.
Nu kan vi glæde os til han snart
kommer på ferie, mens hans familie
skal på tur.
D.
14-07-2009 - Dag 60: I dag var
det så Anette & Nigel, der drog
afsted med Anton. Det var en lang
køretur, han skulle ud på, men det
gik heldigvis godt og vi har
allerede fået de første billeder af
Anton, der køler sig i fuglebadet.
|