-
Vi
bor i Gjern i det bakkede Midtjylland lidt nord for
Silkeborg.
-
Vi er to mennesker, vores chow chower og en rød hankat.
-
Egentlig er det lidt pral at skrive Kennel Hsiung Kou,
for vi har desværre kun meget sjældent hvalpe. Men til
gengæld nyder vi at gå på udstillinger i både ind- og
udland. Ofte for bare at kigge og få en god hundesnak
ved ringsiden.
-
Vores første chow chow flyttede ind i januar 1980 og
siden da er vores liv gået i hundene.
-
Først i 1988 begyndte vi at gå på udstilling og i 1990
kom så det første fælles hvalpekuld.
Det vigtigste for vores hundehold er det, som vi oplever
sammen med vores chow chower i dagligdagen. Alt det
andet samvær med ligesindede skøre hundefolk er for os
blot toppen af kransekagen.
-
Chow chowen er en ualmindelig dejlig race, der passer
perfekt til os. Den er selvstændig og stolt. Den vil
behandles med værdighed, nøjagtig som vi mennesker.
Man forlanger ikke sin chow til at gøre dette og hint,
men beder man den pænt om det. Ja, så gør den det sandelig!
-
Har du lyst til en chow snak, er du altid velkommen.
Kontakt os gerne på e-mail: hsiungkou@fibermail.dk