Med 131 chower tilmeldt var der nok at se på for chow entusiaster. Og mange af vore gode venner fra rundt i verden, kom også til denne begivenhed.

Igor Selimovic, HR, som vi ikke kendte i forvejen, skulle dømmer tæverne. Men vores italienske venner kendte ham og vi fandt hurtigt ud af, at de havde ret, når de sagde, at han ikke brød sig om Hsintes nordiske type. Han foretrak de kraftige chower med tunge hoveder. Næsten det modsatte af, hvad vi ønsker hos en chow.
I sidste ende er jeg sikker på, Hsinte var helt ligeglad - hun brød sig i det hele taget slet ikke om at være til denne udstilling. For første gang var hun anspændt og virkede ret nede. Det var lige før hun ikke kom i ringen, for hun savlede meget og lignede en, der virkelig ikke havde det godt. Hun drak ingenting hele dagen.
Men det viste sig, hun bare ikke brød sig om at være der. Da vi var vel hjemme igen, var der intet i vejen.

Hsinte & Chewbacca på skue i Sabro

Nej, hvor vi glædede os til dette skue. Vi skulle se Chewbacca igen for første gang efter han flyttede til sin nye familie. Og det var bare super dejligt. Han var glad for at se os, men der var ingen tvivl i hans hjerte om, at hans mennesker nu er Jørgen og Ingelise.

Det var Chewbaccas første skue og han blev Bedst I Modsat køn og fik en fin kritik.

Hsinte blev Bedst I Racen og hun er ret erfaren i udstillingsringen nu.

Hsinte har været med for at aflevere ham og de fandt hurtigt alle de spændende steder i haven. Chewbacca kommer til at bo tæt på dronningens sommerhus. Lige ud til Marselisskoven og ikke langt fra vandet. Så mon ikke de bliver et rigtigt hundeliv - vi tror det.

Og så kommer han stadig hjem på ferie fra tid til anden.

Hvalpene fylder et år i dag og det er blevet fejret med blomster til opdrætterne og lækkerier til hvalpene.

Da vi mødte Biru i Holland

Anne Sofie og Michael havde fortalt om Biru, en statelig chow, der lige overfor deres bolig, sidder og kigger ud over det område, hvor de hver dag går tur med Martha. Og nu fik vi lov at møde ham.

Biru har siddet for enden af Nieuwe Gracht i nærheden af Abstederbrug i Utrecht siden 1997. Han er en stor, flot bronze statue lavet af ejeren, skulptøren Joop Hekmen, der fra vinduet i sit atelier har kunnet nyde sin dejlige hund efter han måtte sige et sidste farvel til den.
Joop Hekman og Biru var kendt i hele Utrecht for deres daglige ture i parken langs kanalen.

Biru betyder blå. Han kan også findes udenfor rådhuset i Enschede, hvor han siden 1985 har været en del a kunstværket "De Familie".

Vi syntes, det var mega sjovt at se Biru, men Hsinte var nu langt mere interesseret i alle de hunde, der  bliver luftet her i parken hver eneste dag på alle tider af døgnet. De fleste uden snor.

Hundene kender tydeligvis hinanden og for dem alle var det ekstra spændene at møde Hsinte, der jo var ny i flokken. Og alle hundenes mennesker stod i kø for at fortælle historien om Biru - de fleste på klingende hollandsk.
Det er åbenbart længe siden de har set en chow i parken. Flere påstod, der ikke havde været nogen overhovedet siden Biru.

Chewbacca er flyttet hjem

Familien i Randers var skrumpet ind til en person, der kæmpede for at give Chewbacca det bedste hundeliv, uden det helt lykkedes, så nu er han flyttet hjem. Og det lader til at passe ham fint. Han hygger sig med pigerne, naboerne og ikke mindst os. Han har allerede påtaget sig ansvaret for at holde øje med tingene ude i haven, så solsorter og andre gæster opfører sig ordentligt.

Han er en rigtig dejlig og nem dreng, som vi alle nyder at have i huset!

Tessa måtte have fjernet knoppen

Desværre kom den lille knop mere og mere til at ligne en decideret tumor og da der var mistanke om, at det kunne være en ondartet cancer, måtte den fjernes. Der er ikke meget at skære af på næsen, men rynkerne er blevet glattet lidt ud. Vi håber, de har fået det hele med.

Dyrlæge Gitte Madsen, Virklund Dyreklinik, har i hvert fald lavet et flot stykke arbejde og det er næsten ikke til at se, Tessa er blevet syet. Alle sting er skjulte og der er kun meget lidt hævelse.

Ushi regerer med mildhed og kløgt og det er meget sjældent nødvendigt for hende at sætte hårdt mod hårdt.

Det var lidt svært at tro på det, da vi aldrig har set skabede ræve i området. Men tidsmæssigt passer det meget godt med en spadseretur i ræveland.

Dyrlægen fortalte i øvrigt, at der her i Silkeborg området har været påfaldende mange hunde, der var smittet med borelia fra skovflåt. Og at de også har måttet aflive hunde, der var for syge til at komme sig. Det er noget hø.

Vi har været på hunde udstilling i Aars

Endelig kom Anton. Efter lang tids venten, fik vi vores dreng at se igen. Gensynsglæden var stor og der gik ikke mange minutter, før Anton følte sig hjemme på Højholt.

Hsinte og Anton fandt hurtigt takten og der skulle ingen tid til at ødelægge flere timers soignering, da de begge skulle på udstilling i dag. Ud og ind gik det af fuldt fart gennem hundelemmen.

I dag oprandt så dagen for Antons første udstilling. Og han var bare så dygtig i ringen. Anton og Anette fik Særdeles lovende og blev Bedste Baby Han. Hsinte slog ham dog til sidst og blev Bedste Baby.
Dommer: Peter L. Jensen, Danmark.
Men alle havde en god dag og vel hjemme igen kunne legen fortsætte, hvor de slap i aftes.

Ushi var undtagelsesvis også med, og fik en fin Very Good og blev nr. to i åben klasse tæver.

Anton letter ben for første gang

Nu er han ikke længere en lille baby, men på vej til at blive en rigtig sej hvalp, der kan hamle op med hele Kvanløses hundebestand.

Det bedste er alligevel, at han snart kommer på besøg. Vi skal se ham for første gang, siden han flyttede hjemmefra for næsten tre måneder siden.
Anton og Hsinte skal nemlig på hundeudstilling.

Første udstilling

Hsinte fik sin debut på udstilling i Rougsø, hvor hun blev Bedste Baby. Dommer Jutta Meyer, Tyskland.

Det blev en dejlig første udstillingsoplevelse, hvor hun kun mødte venlige mennesker og hunde og hun hyggede sig.

Kl. 2.40 sov hun ind og vi kunne intet gøre, for at få liv i hende igen. Hun var væk og vi er fuldstændig knuste. Luna var den bedste hund, man kunne ønske sig og det var da også derfor, vi gerne ville have det hvalpekuld. Tilbage sidder man med følelsen af, at hvis vi nu bare havde ladet værre, så havde vi stadig vores lille skat.

Vi fodrer hvalpene med flaske og modermælk fra Royal Canin og de klarer sig fint. De er alle stærke og har god kampgejst. Senere håber vi, de gamle piger vil hjælpe dem på vej, så de også bliver gode til hundesprog og får den helt rigtige prægning.

Først forsøgte vi dog at finde en amme og Kirsten fra ammestuen.dk var hurtigt ude med hjælp. En hund bosat lidt udenfor Roskilde, der elsker alt småkravl og lægger mælk til, om det så er et gedekid, der har brug for det. Men vi kunne ikke få os til at sende Lunas hvalpe så langt væk, hvor det ville være svært at holde kontakt med dem, i otte uger, for først at få dem hjem, når de er klar til deres nye familier. Det kan godt være det ville være det bedste for hvalpen, men vi kan bare ikke. Ushi og Tessa er meget obs på, at de nu ikke hyler for meget og selv Tufai har "fader-følelser" for dem.

07-04-2009